• zeissvisioncenter

VI GÅR MOD MØRKERE TIDER

Opdateret: 19. sept. 2019



Mange mennesker oplever en form for natteblindhed specielt i forbindelse med bilkørsel. Dette fænomen forværres ofte når vi går mod mørkere tider, når efteråret og vinteren sætter ind med dårligt vejr til følge. Det mere ustabile vejr, med megen nedbør, er en udfordring for mange mennesker, der oplever at de ikke ser optimalt og derfor føler, at bilkørsel er blevet mere udfordrende og mindre afslappende.


ZEISS DriveSafe brilleglassene er et specielt brilleglas, som optimerer synet i mørke og mindsker blændingen fra modkørende trafikanters lygter. Mange bilister føler, at de nærmest kører ind i en "mur" af lys, når der er flere modkørende biler på vejen, og har derfor svært ved at orientere sig. Denne usikkerhed ses også i gråvejr specielt i regnvejr. Her brydes lyset også i regndråberne på bilruden, hvilket gør at man ikke ser helt optimalt.



DriveSafe teknologien er bygget over 3 elementer:


ZEISS Luminance Design™ teknologi

ZEISS DriveSafe repræsenterer et optimeret brilleglasdesign, der tager højde for vores pupillers størrelse i god og dårlig belysning. Pupillens størrelse betyder meget for dybdeskarpheden og det tredimensionelle syn, hvilket i praksis betyder, at afstandsbedømmelsen forringes alt efter hvor stor pupillen er. Jo større pupil, jo dårligere dybdeskarphed og afstandsbedømmelse, hvilket resulterer i at vi ser dårligere i sparsom belysning. ZEISS Luminance Design™ teknologien i DriveSafe glassene bevirker at synet optimeres mest muligt i dårlig belysning. Resultatet: Et forbedret og klart syn ved kørsel under dårlige lysforhold.


ZEISS DuraVision DriveSafe behandling

Med DriveSafe har ZEISS anvendt en særlig, ny overfladebehandling for at tage højde for den blænding, som mange mennesker oplever ved bilkørsel. DuraVision® DriveSafe overfladebehandlingen er specielt udviklet til at dæmpe bølgelængder mellem 400 og 450 nm, der udgør en del af det højenergetiske blå lysspektrum, som især kommer fra LED og xenonlys, som er en af årsagerne til den blænding som opleves i trafikken.

Resultatet: Væsentlig mindre blænding sammenlignet med en traditionel Premium-overfladebehandling fra ZEISS.


Zeiss DriveSafe Lens design til progressive glas

ZEISS har udviklet et specialdesign, som gør det mere behageligt og sikkert at køre med progressive glas i brillerne. Afstandsfeltet er ca. 10% større sammenlignet med de hidtil bedste progressive brilleglas fra ZEISS. Mellemfeltet, som anvendes når man aflæser instrumenterne eller kigger i sidespejlene, er ca. 43% større sammenlignet med et de mere traditionelle progressive brilleglas fra ZEISS. De optimerede optiske zoner gør det lettere for øjnene, at fokusere på forskellige afstande, når blikket bevæger sig mellem vejen foran bilen, instrumentbrættet, bak- og sidespejlene. Man behøver næsten ikke dreje hovedet længere.


Det skal understreges at DriveSafe glasset er et progressivt brilleglas til hverdagsbrug, som bare er optimeret til de lysforhold man møder ved bilkørsel. Det betyder at DriveSafe brillerne kan bruges hele dagen, og de er også velegnede til andre aktiviteter som f.eks. læsning.


Zeiss DriveSafe brilleglassene er blevet testet af mange bilmagasiner og diverse bilblogs, se bl.a.: https://www.bmwblog.com/2016/07/22/zeiss-drivesafe-lenses-review/



#zeiss #zeissdrivesafe #drivesafe #natkørsel #nattekørsel #natteblind #natteblindhed #zeissbrilleglas #brilleglas #zeissvisioncenterbroen #zeissvisioncenter

0 visninger
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
  • White YouTube Icon

© 2019 by ZEISS Vision Center.